Min passion & mission

Dyr har altid betydet rigtig meget for mig. Derfor var det oplagt for mig, at få en uddannelse, som ville give mig mulighed for at arbejde med dem.

Da jeg fik øjnene op for hvad Osteopati kan gøre, var jeg slet ikke i tvivl om at det var den vej jeg skulle gå. Jeg ser rigtig mange dyr med skævheder og problemer i bevægeapparatet, og mit ønske er at hjælpe dem bedst muligt for at få et længere og sundere liv.

Det gør mig rigtig glad at arbejde som Terapeut til kæledyr, fordi jeg ofte ser bevis for, at jeg kan gøre en væsentlig forskel i deres liv.

om mig BaxRehab

Mit navn er Michelle og har klinikken BaxRehab i Esbjerg.
Jeg er eksamineret KynoTerapeut i Osteopati, Kraniosakral og hundemassage v/ KynoAkademiet – Center for Etik og Naturlig Adfærd.
Når du vælger en Manuel Terapeut fra KynoAkademiet, sikrer du dig en behandler med et højt fagligt niveau og adgang til løbende efteruddannelse.

Mine fokusområder som Osteopat er at skabe frihed i kroppen uanset om det er et organ, muskler, led eller kranielt, der er den primære årsag til problemet.

I min klinik arbejder jeg ud fra snudernes præmisser.

Dyr har en stor plads i mit hjerte og jeg har altid haft god kontakt med dem.
Min egen lille pelsfamilie består af Baxter -Border Collie, Lily -Langhåret huskat og Mynte -Maine Coon.

Uddannelser

  • Eksamineret KynoOsteo® Terapeut – Osteopat
    KynoAkademiet – Center for Etik og Naturlig Adfærd

  • Eksamineret KynoViscera® Terapeut – Organer
    KynoAkademiet – Center for Etik og Naturlig Adfærd

  • Eksamineret KynoFascia® Terapeut – Fascier/Bindevæv
    KynoAkademiet – Center for Etik og Naturlig Adfærd

  • Eksamineret KynoKranio® Terapeut – Kraniosakral
    KynoAkademiet – Center for Etik og Naturlig Adfærd

  • Eksamineret KynoMyo® Terapeut – Hundemassage
    KynoAkademiet – Center for Etik og Naturlig Adfærd

Foredrag og Kurser

  • En god mavefornemmelse – Ernæringens betydning for hundens adfærd
    Foredrag – HundefoderNørden Ann-Kristin Meyer

  • Velkommen i den store jungle – Hvad hundeejer bør vide om hundefoder
    Foredrag – HundefoderNørden Ann-Kristin Meyer

  • Kattens adfærd, spisevaner, problemadfærd,
    opvækst, senior- og indekatten

    Foredrag – Veterinærsygeplejerske Karina Dillon

  • Tandsygedomme
    Foredrag- Dyrlæge Jens Ruhnau

BaxRehab er ikke et tilfældigt navn…

Klinikken er opkaldt efter min skønne hund, Baxter.
Bax
står for Baxter og Rehab for rehabilitering.

Lidt om Baxter:
Border Collie, Årgang 2015

Baxter er en utrolig sød, glad og kvik – og ret velopdragen – hund med en stor personlighed, hvis jeg selv må sige det. Det er umuligt ikke at smile til ham og snakke med ham. Han er en livsnyder, der er i nuet.

Jeg føler mig SÅ heldig at have Baxter i mit liv. Han inspirerer mig hverdag, og motiverer mig til at knokle hårdt, for at sikre at alle hunde får en bedre sundhedstilstand i bevægeapparatet. Og derfor skulle min klinik selvfølgelig opkaldes efter ham.

Hundeosteopat / Katteosteopat

Eksamineret Osteopat, Kraniosakral terapeut, hundemassør med tanke for din hund og kat.
Dit kæledyrs behov og velbefindende er top prioritet hos mig.
Med base i Esbjerg, Sydvest Jylland, tilbyder jeg trygge rammer for din hund og kat.

Kontakt